HVAD SKER I PINSEN?

Og det skete i de dage ... 
Ja, hvad var det egentlig, der skete i pinsen?

NORSK VERSJON

Af major Jostein Nielsen

Spørgsmålet herover stilles typisk i avisvoxpops, op mod pinse. Og typisk fornemmer man en lidt diffus opfattelse af, hvad kirkens tredje store højtid handler om.

De fleste på vore breddegrader er stadigvæk klar over, hvad der skete i julen. Men hvad skete deri pinsen? 

Hvis spørgsmålet blev stillet til en gruppe kristne, ville du også få mange forskellige svar. Men forhåbentlig ville alle svarene have noget med Den Hellige Ånd at gøre. 

Nogle ville sige, at pinsen handler om, at Den Hellige Ånd kom. Det er helt rigtigt, såfremt det ikke fører til en konklusion om, at Den Hellige Ånd ikke havde været der tidligere. Det unikke med pinsen var, at Den Hellige Ånd blev tilgængelig for alle mennesker. 

Nogle ville sige, at pinsen er dagen, hvor kirken blev født. Det er helt rigtigt, såfremt vi ikke tænker på kirken som en institution. Det unikke med pinsen er, at dersom vi forstår den ret, vil vi også få en rigtig forståelse af, hvad kirke er. 

Nogle vil sige, at pinsen handler om at blive udrustet med kraft. Det er helt rigtigt, såfremt vi ikke tænker på kraften som et mål i sig selv. Det unikke med pinsen er, at den formidler en kraft, som forvandler liv.

Fra Betlehem til Jerusalem 

Alt dette er således rigtigt. Men hvad var det egentlig, som skete i pinsen? 

Jeg vil løbet af de næste tre minutter tage dig med på en spændende rejse fra Betlehem til Jerusalem. De tre kristne højtider kan kun forstås, dersom vi ser sammenhængen mellem dem. De fleste danskere ved, at vi fejrer jul, fordi Jesus blev født. 

De, som er opdraget i en kristen tro, ved, at det indebar noget andet end andre historiske skikkelsers fødsel. Det var Gud, der blev menneske. Johannes evangeliets indledning siger, at det var "Ordet", som blev "kød" (menneske). 

"Ordet" er den danske oversættelse af det græske ord "logos", der også kan betyde "begreb". Ordet var Gud, og Ordet var hos Gud, fortæller Johannes. Gennem inkarnationen - altså Jesu fødsel - blev Gud noget mere end blot et begreb. Man kan sige, at Jesus fyldte begrebet "Gud" med indhold. Mennesker kunne nu kende Gud. Jesus åbenbarede til og med Guds navn som hidtil blot havde været et ufuldstændigt verbum.

Tungen er et vigtigt symbol 

Gennem Jesus kunne mennesker blive kendt med Gud Far, der elsker forbi døden og ind i evigheden. Dermed har vores rejse ført os frem til Golgata og påsken. Det hele kunne være sluttet der. Men Den Hellig Ånd oprejste Jesus fra de døde. Levende viste han sig for mange - ja, en gang for mere end 500 mennesker samtidigt. 

Og for disciplene begyndte det, som Jesus havde lært dem at give mening. Hermed nærmer vi os Jerusalem og pinsen: Hvad var det egentlig, der skete her? 

Mens alle var samlede og ventede på det, som Jesus havde lovet, kom der pludselig tunger af ild. Ilden er et vigtig symbol, og i Frelsens Hær elsker vi ilden. Men hvad nu, hvis tungen er et lige så vigtig symbol? 

På originalsproget er "tunge" det samme som "sprog". Sådan er det for øvrigt på mange sprog. Når en englænder spørger mig om mit modersmål, siger han: "What's your mother-tongue?" Sprog er et vældig stærkt udtryk for identitet. Gud er "logos" - ordet eller begrebet, der blev menneske, og som fyldtes med indhold gennem Jesu liv og gerning. 

I pinsen kommer Guds ånd som tungen eller sproget. Han behøver et legeme for at formidle det indhold, Jesus fyldte ordet med. Det legeme skal give indhold til hele budskabet. Det legeme er ét, fordi alle de mennesker, der tilsammen udgør legemet, har én identitet præget af et sprog, der forener: Guds ild. 

Kirken får krop og sprog 

Pinsen kan ligestilles med julen, fordi det, der sker i pinsen, er en ny inkarnation af Gud i en ny krop. Og fordi Gud er et sprog, der brænderi den krop, må kroppen fortælle om det! Det må forkyndes! 

"Vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt," sagde Peter (Apg 4:20). 

Gennem hele den bog i bibelen, der kaldes Apostlenes gerninger, kan man læse, at hver gang Den Hellige Ånd fyldte de troende, begyndte de at fortælle. Såfremt kroppen ikke fortæller, mister den sit sprog og sin identitet og bliver usynlig. I Det Gamle Testamente var der kun nogle få udvalgte mennesker, Gud brugte til at formidle sit budskab. Han gav dem sin Ånd, sit "sprog" og profeten Jeremias er et klart vidnesbyrd om, at heller ikke profeterne formåede at lade være med at tale: 

"Men hvis jeg siger: 'Jeg vil ikke nævne hans ord eller længere tale i hans navn', da er hans ord som en ild i mit hjerte, en ild, som stænges inde i mine knogler. Jeg bliver udslidt af at holde det tilbage; jeg klarer det faktisk ikke." (Jer 20:9 - oversat fra the New International Version). 

Sådan oplever jeg pinsen i mit liv. Jeg bliver en del af ét legeme, som bare må fortælle om Jesus. Sådan genkender jeg også andre lemmer på det samme legeme. De må også bare fortælle det! 

Må du også opleve en højtid med ham, der formidler kraft og forvandler liv. God pinse!

Major Jostein Nielsen er kommunikations-chef for Frelsens Hær i Norge og erfaren bibelunderviser. Læs mere på hans biog: jostein56.blogspot,com

Publisert i Krigsråbet #6 2014 s 14